Tina Klausen

Velkommen til Tinas motorikdagpleje.

Lidt om mig

Jeg er født i 1978 og bor sammen med min kæreste Brian. Sammen har vi børnene Mads (2004) og Sille (2007) samt vores cockerspaniel Fie og vores kat Pjevs. Jeg har været dagplejer siden 2005.

Mit hjem

Vi bor i et stort parcelhus på en lukket vej, hvor vi har en lukket have med mange muligheder for leg og udfoldelse. Indenfor har jeg et stort køkkenalrum og et legeværelse. Hjemmet er røgfrit.

Kurser

I mine år som dagplejer har jeg deltaget i følgende kurser:

  • Grundkursus
  • Førstehjælp
  • Motorik assistent

Hverdagen hos mig

Jeg arbejder ud fra de seks læreplaner; og i kraft af min uddannelse som motorikassistent har jeg også et særligt fokus på motorikken. Jeg lægger vægt på forudsigelighed i hverdagen. Det vil sige, at jeg sørger for at børnene får en rolig, tryg og harmonisk dag.

Vi har mange aktiviteter hos mig; særligt vil jeg fremhæve svømning, som vi gør én gang i ugen. Men vi går også i legestue, i gymnastiksal, i anlægget m.m. Desuden besøger vi jævnligt børnehaverne i området; og vi deltager også i fællesarrangementer.

Vi spiser

Formiddagsmad ca. i mellem kl. 8.30 - 9.00 (brød, frugt, grønsager og vand).
Frokost ca. kl. 10.30 - 11.00 (rugbrød med forskellige slags pålæg, grønsager, frugt og mælk).
Eftermiddagsmad ca. kl. 15.00 (brød, frugt, grønsager og vand).

Forældresamarbejde

Det er vigtigt for samarbejdet omkring jeres barn, at vi har en åben og ærlig dialog os voksne imellem. Er der noget I er i tvivl om eller undrer jer over, kan I altid komme til mig med jeres spørgsmål.

På gensyn i min dagpleje
Tina Schmidt Klausen

Foto