Marianne Dalgaard
Jeg hedder Marianne og har været dagplejer siden 2004. Jeg er uddannet indenfor social og sundheds sektoren. Vi bor centralt i Mejdal. Jeg er ikke ryger og huset er 100% røgfrit og vi har heller ingen husdyr. Jeg har et dejligt legeværelse, med mulighed for små forskellige lege eller lidt motorik træning.
Min egen legeplads er indrettet, så der er noget for alle, uanset om man har lyst, at gå på opdagelse i buskene, stimulere motorikken, lave sandkager, lege i legehuset, køre scooter eller smage på lidt grønt fra højbedet.
Jeg lægger vægt på en genkendelig hverdag, på det nære og trygge miljø, som foregår i børnenes tempo. Jeg er altid meget opmærksom på børnenes motorik, som vi leger ind i hverdagen, ved gyngeture, snurreture, sansestimulering m.m. hvor jeg tager udgangspunkt, i det enkelte barn. Jeg har tilegnet mig viden gennem pædagogisk grundkursus, rigtig mange foredrag om børn, et motorik kursus og et langt motoriktrænings forløb med et bestemt barn. Vi går både i alm. Legestue og heldagslegestue, hvor børnene møder andre små dagplejevenner. Vi går ture i nærmiljøet og tager måske en bustur til biblioteket.
Vi fordyber os i små miniprojekter/ forløb og værner om de kulturelle traditioner og ligeledes bliver børnene inkluderet i små daglige opgaver.
Jeg lægger vægt på et åbent og godt forældresamarbejde, så alle kan føle sig trygge ved at komme i min dagpleje.
Jeg er gift med Henrik. Sammen har vi 2 børn fra årgang 1999 og 2003.
Billeder fra min dagpleje