Helle Bøgh
Jeg hedder Helle og er årgang 61. Jeg har 3 voksne døtre, og 6 skønne børnebørn. Jeg bor i Ellebæk området, ud mod Idrætscenter Vest.
Jeg har været dagplejer siden oktober 1993.
Siden januar 2009 har jeg været fællestillidsrepræsentant for dagplejerne i Holstebro Kommune. Det betyder, at jeg ikke har fast indskrevne børn.
Jeg fungerer som gæstedagplejer og modtager planlagte gæstebørn. Jeg kan modtage gæstebørn fra hele Ellebæk og Birkelund.
Jeg blev i november færdig med kursusforløbet De Utrolige År (DUÅ).
Jeg hjælper også mine kollegaer, hvis de har en akut tid hos lægen eller skal til en eller anden form for behandling, så kommer jeg og er hos børnene imens. Bliver dette aktuelt, vil man altid blive informeret om det, som forældre.
Jeg sætter stor pris på at skabe ro og tryghed omkring børnene, og prioriterer derfor tiden her i mit dagplejehjem højt. Derfor er jeg meget hjemme med mine gæstebørn, hvor vi så kan hygge os inde med blandt andet sang og bevægelse, kreativitet, eller det kan være vi bager nogle boller. Dagplejens læreplaner vil være tænkt ind i aktiviteterne.
Vi har også min have med sandkasse, legehus, sansegynge, græs og fliser som vi også bruger.
En gåtur til legepladsen eller i de grønne områder, bliver der måske også tid til.
Kost og hygiejnepolitikken følges som en selvfølge. Mit hjem er et ikkerygerhjem. Vi har en lille hund, som er adskilt fra børnene, men gerne vil hilses på.
Forældresamarbejdet er meget vigtigt for mig, og derfor er jeg meget lyttende omkring forældrenes og børnenes behov.
Jeg kommer af og til på besøg i legestuerne, så mange af børnene har set mig, og kan genkende mig, hvis de kommer i gæstepleje hos mig.
Billeder fra min dagpleje