Lone Nielsen Sund
Hej jeg hedder Lone Nielsen Sund. Jeg er født i 1966 og har arbejdet som Ernæringsassistent/køkkenleder i 30 år. Startede som dagplejer den 1.4.2017 og har ikke fortrudt et eneste sekund. Det er et rigt og meget livsgivende job. Jeg føler mig meget privilegeret. Jeg er en rolig, glad, positiv, kærlig og imødekommende person.
Jeg bor lidt uden for Vemb sammen med min mand Ole. Vi har 3 børn som alle er flyttet hjemmefra. Vi har 100 % røgfrit hjem, giftfri have og prøver at være så økologiske, som muligt.
Vores have er rimelig stor og inddelt i rum, med bl.a. en lille høj/bakke, lille skov, frugttræer, køkkenhave og selvfølgelig en legeplads til børnene, så tæt på huset som muligt. Så der er rig mulighed for at bruge sanserne og motorikken udendørs. Jeg har desuden en dagplejecykel til 4 børn.
Jeg lægger stor vægt på at børnene får en tryg og rolig hverdag. Så hvert enkelt barn trives og udvikler sig sprogligt, motorisk og socialt. Vi leger, synger, danser, læser, er lidt kreative dog ikke altid med et produkt, tager på ture, besøger de andre dagplejere, mødes på legepladser m.m.
I gruppen Vemb, er vi i heldagslegestue hver 14 dag. Her lærer børnene, at være en del af en gruppe, kommer til at kende de andre børn og dagplejere. Det giver tryghed ved gæstedagpleje.
Jeg ønsker at samarbejdet med forældrene er åbent og ærligt og med gensidigt respekt.
Jeres barn komme til at indgå som en del af familien med kærlige faste rammer og hjemlig hygge.
Billeder fra min dagpleje