Tina Nørgaard
Jeg har været dagplejer siden 2015, og synes det er et fantastisk arbejde.
Jeg er gift med Allan, og sammen har vi to store børn.
Jeg vil gerne være med til at give jeres barn en kærlig og tryg start på livet i hjemmelige omgivelser. Jeg ønsker, at I som forældre føler jer velkomne, og synes det er vigtigt, at vi samarbejder omkring jeres barn.
Vores dag foregår både ude og inde med leg. Vi hører musik, synger og læser bøger. Vi bruger de forskellige tilbud, som vi har i Ulfborg. Biblioteket, Hallen, Anlægget, Børnehaven, Skov og legepladser. Det er også vigtigt, at barnet selv får lov til at lege og bruge fantasien. Her kan jeg så guide barnet, og være med til at udvikle legen. Vi mødes med de andre dagplejere, så barnet lærer dem og de andre børn at kende. Vi har heldagslegestuer med temadage.
Jeg bruger de forskellige læreplanstemaer, som tilpasses det enkelte barn. Det er vigtigt, at barnet får anerkendelse og støtte til positiv udvikling. Læring kommer af succes.
Jeg er stabil, rolig, positiv og imødekommende. Jeg kan stadig huske, hvordan det var at aflevere mine børn, (selv om det er mange år siden) og jeg skal nok passe rigtig godt på jeres små guldklumper.