Henriette Hauge
Dagplejer i Mejrup

Hverdagen i min dagpleje
Jeg ELSKER mit arbejde med børnene, og jeg er et positivt, aktivt og udadvendt menneske. Jeg lægger stor vægt på et højt fagligt niveau, og er ydmyg overfor opgaven med at støtte og udvikle barnet. Barnet skal have en glad og tryg hverdag fuld af læring og udfordringer - altid med den anerkendende tilgang for øje. Et godt forældresamarbejde er af stor betydning for mig. Det er vigtigt for mig hele tiden at blive dygtigere til mit arbejde, så jeg i tæt samarbejde med forældrene trygt kan sende barnet videre i livet med en rigtig god ballast.
I naturdagplejen er vi meget ude - og vi bruger i særlig grad naturen som udviklingsredskab. Her på gården er der også får, kaniner, høns og kat. Her er 2 store skovlegepladser, som er lavet for de 0-2 årige med god pædagogik i udelivet for øje, skovpavillon, bålplads, natur stier (til udfordring af sanser og motorik), mange hyggesteder i naturen med bord/bænke sæt (hvor vi ofte nyder vores mad), og vi kommer helt tæt på skovens dyr, fugle og insekter. Børnene kan udfolde sig frit, vi tager ud på tur i naturen (som vi bor midt i) hver eneste dag. Altid i barnets tempo med tid og mulighed for fordybelse - i et meget børnevenligt miljø. Vi følger årets gang i naturen og i landbruget (fra jord til bord). Indenfor har vi bl.a. et stort, dejligt, lyst legerum på 25 kvadratmeter. Hver dag synger og spiller vi og lytter til forskellig musik. Vi bager og udfolder os kreativt med ting fra naturen og farver. Sund kost og god hygiejne er en integreret del af vores hverdag.
Sønder Savstrupvej 12
Startede som dagplejer i 2003
Ingen dyr inde
- Førstehjælp
- DUÅ
- Inden jeg blev dagplejer, arbejdede jeg i mit oprindelige fag (uddannet farmakonom) i ca. 20 år i sundhedsvæsenet på apoteker, sygehus og ved forsvaret, men det er arbejdet med børn, jeg brænder for.