Marie Hestbæk

Jeg hedder Marie, har været dagplejer i mange år. Jeg bor sammen med min mand Norman. Mit hjem er dyre- og røgfrit.

Jeg har været på en del kurser, det sidste var DUÅ, der handler om at se, beskrive og anerkende det enkelte barn, som er vigtigt for et godt liv.

Vi er ude så meget som muligt, vi følger med i årstiderne, holder øje med dyr og planter. Vi tar` en tur i skoven, hvor vi måske finder bænkebidere og pinde til at smide i vandet eller løber og triller ned af bakken. Jeg prøver at lære børnene mange sjove kreative ting.

I vinterhalvåret er vi en gang i ugen i Sevel Hallen. Vi mødes med de andre børn og dagplejere i gruppen, så vi lærer hinanden at kende med hensyn til gæstepleje.

7-8 gange er der heldagslegestue, skiftevis i Sevel hallen eller Herrup Kulturhus. Og ellers mødes vi forskellige andre steder.

Jeg følger De Pædagogiske Læreplaner, og kost- og hygiejne politikken.

For mig er det vigtigt, for et godt forældresamarbejde, at man er åben og ærlig.

Foto

Billeder fra min dagpleje

Bolig 2

Bolig