Majbritt Rene Rasmussen

Jeg hedder Majbrit Rasmussen, er årgang 1975, bor i Nr. Felding og har været dagplejer siden 2009. Jeg er gift med Carsten og sammen har vi 2 børn, som er fra 2006 og 2011. Vi er ikke rygere, så total røgfrit hjem.

Vi bor midt i Nr. Felding by, i et dejligt hus med ca. 1000 m2 have/terrasse til, hvor vi har indrettet legeområde, trampolin i børnehøjde og en skøn terrasse, hvor der kan køres scooter ræs.

Vi leger hjemme i haven eller på vores fælles legeplads her i byen. Vi går ofte i skoven, eller til bondemanden for at kigge på forskellige dyr. Jeg prioriterer højt, at vi kommer i naturen hver dag, og vi bruger den i vores læreplaner.

Vi går i gymnastiksalen og i legestue, hvor vi er sammen med andre dagplejere og deres børn, så hvis jeres barn skal i gæstedagpleje, vil de ikke være fremmede for dem.

Tryghed, nærvær, varme og en stille og rolig hverdag, hvor der er plads til det enkelte barns behov, er en dag hos mig. Jeg vægter en åben og nær dialog med jer forældre. Vi har sammen et ansvar for, at jeres barn er i trivsel, bliver anerkendt og har en tilfredsstillende dag.

Kosten er sund og varieret, ofte varm mad, bålmad, eller mad børnene selv har været med til at lave.

Jeg nyder mit job og min hverdag, og syntes det er fantastisk privilegeret at være med til at gøre jeres børn til fremtidens selvstændige individer.

Jeg deltager i kurser og efteruddannelse for at følge med tiden, og for at blive dygtigere til mit arbejde.
Kurser: Grundkursus for dagplejere. Pædagogiske læreplaner. Mini sprogpakken. Barnets sansemotoriske udvikling. Rytmisk musik og bevægelse med Michael Back. Rytmik og babymassage med Annemette Amorsen.

Foto