Hanne Andersen

Jeg hedder Hanne, født i 1963, er gift og har 2 voksne sønner.Jeg blev ansat som dagplejer den 1. januar 1996.

Min viden omkring børns trivsel og udvikling, bygger på erfaring og en del relevante kurser. Jeg er DUÅ dagplejer.

Det er vigtigt for mig, at styrke børnenes selvværd, og give dem omsorg, nærvær, at engagere mig, udvise mangfoldighed og gennem leg, skabe læring og sammen med forældrene, guide børnene til at mestre det liv de har.

Vi er meget ude, så vidt muligt hver dag da jeg finder naturen er et dejligt sted til, at styrke og udvikle børnenes  - Motorik, bruge kroppen - Fantasi, finde på nye lege - Nysgerrighed og forundring - Sanse, dufte, mærke at regn er våd osv.

Jeg går i legestue 1 gang om ugen. Vi laver mange forskellige aktiviteter og børnene lærer hinanden og mine kolleger at kende. Så er det trygt og rart, at komme i gæstedagpleje.

Som besøgsdagplejer tager jeg imod nye forældre for at fortælle om Dagplejen Holstebro. I er meget velkommen til at kontakte mig, så vi kan aftale en tid til besøg.

Jeg håber min profil har vakt jeres interesse, og jeg vil glæde mig til, at få et godt samarbejde med jer, omkring jeres barn.

Foto

Billeder fra min dagpleje

Bolig 2