Helle Axelsen

Jeg hedder Helle Axelsen er født i 1968 og har været dagplejer siden 1998. Jeg er en aktiv rollemodel for mine dagplejebørn. Mangfoldighed, nærvær og engagement betyder rigtig meget i mit dagplejehjem, da det inkluderer alle børnene i dagplejegruppen. Jeg ligger meget vægt på sproget, det sociale samt det motoriske, da det er en vigtig del af et barns videre forløb.

Jeg har et stort lyst dagplejeværelse hvor der er plads til højtlæsning, dialoglæsning, bygge med lego, lege med traktorer, dukker osv. samt motorisk udfoldelse. Vi har mange bobles og en fantastisk rulle måtte, så hos os har vi det rigtig sjovt.

Jeg har et rigtig dejlig udendørs område hvor børnene kan gynge på sansegynge, køre på scootere, cykle, spille bold, rutsje, lege i sandkassen samt fodre vores høns.

Vi går mange ture i vores naturrige områder, kigger på får, lam, køer og kalve. Vi har blandt andet en rigtig dejlig byskov med balance bom samt et lille tog der er savet ud i træ, der er desuden anlagt 3 smukke stier hvor vi kan gå på opdagelse. Der er også et rigtig hyggeligt sted med små borde og bænke hvor vi kan nyde vores medbragte madpakker.

Vi går i legestue 1 gang om ugen, skiftevis i børnehaven ”Solkær” og i gymnastiksalen på skolen, hvor vi mødes, med de andre dagplejere og børn. Vi laver aktiviteter ud fra de pædagogiske læreplaner vi arbejder med. Ligeledes følger vi kost- og hygiejne politikken i Holstebro Kommune.

I august 2015 blev jeg færdig som DUÅ-dagplejer. DUÅ er en pædagogisk tilgang til børn, med fokus på relationer, og det positive samvær. Det har været med til at gøre mig endnu mere opmærksom på børnene, men også hvordan jeg kan arbejde mere professionelt.

I dagligdagen er jeg meget positiv, smilende og har let til latter. Jeg kan godt lide det gode forælder samarbejde, og generelt at have forældrene med i hverdagen, med billeder og information på tavlen.

Jeg har deltaget i følgende kurser:

  • Dagplejens Grunduddannelse
  • Førstehjælp
  • Special forløb i dagplejen
  • Hvordan støttes barnets optimale udvikling
  • DUÅ

Mit hus er røgfrit.
Jeg er gift med Jørgen, har 2 voksne børn samt 1 barnebarn.

Velkommen i dagpleje hos mig

Foto

Billeder fra min dagpleje

Bolig 2

Bolig