Mai Ransborg  

Hej, jeg hedder Mai Ransborg og er en årgang 83.
Jeg har været ansat som kommunal dagplejer siden november 2017.
Jeg har været uddannet pædagog siden 2009, tidligere har jeg arbejdet i en vuggestue og senest været afdelingsleder i en børnehave og SFO.

Privat er jeg gift og har tre børn fra 2010, 2012 og 2017.
Jeg bor på en skøn lille bakketop i landsbyen Egebjerg, cirka to minutters kørsel fra Skive Vej - 15 minutter fra Skive, 20 minutter fra Struer og 25 minutter fra Holstebro.
Vi har en lille landejendom med 16000 km2 grund, udover min familie tæller vi 2 udekatte, syv høns og vores hund Vega som bor i bryggerset.

I mit arbejde kan jeg rigtig godt lide at være udenfor, så derfor er vi ude hver dag hele året rundt -med få undtagelser. Jeg har en stor indhegnet terrasse og legeplads - og bagerst på ejendommen har jeg en lille skovlegeplads. Derudover nyder jeg, at være kreativ med børnene, højtlæsning, synge synge, bygge motorikbaner indenfor, have børnene med i køkkenet, gå en tur, gå i legestue og meget mere :0).
Man er meget velkommen til, at besøge mig efter aftale og se og høre nærmere.

Venlige hilsner Mai

Foto

Billeder fra min dagpleje

Bolig 2

Bolig